Når udlængslen møder hjemlængslen

20. oktober 2025 Frank Andersen

Om de unge danskere der rejser til Australien – og opdager, at friheden har en pris

Der er noget dragende over Australien. De endeløse strande, det evige solskin, de afslappede mennesker og følelsen af frihed, som nærmest er pakket ind i luften. Det er ikke svært at forstå, hvorfor tusindvis af unge danskere hvert år pakker rygsækken, bestiller en one-way-billet og tager på Working Holiday Down Under.

Mange rejser ud med drømmen om eventyr, selvstændighed og nye oplevelser – og måske også for at flygte lidt fra alt det velkendte. Men forbløffende mange oplever, at udlængslen hurtigt får følgeskab af en helt anden følelse: hjemlængslen.

I dette indlæg kan du bl.a. læse om:

Den første tid – drømmen møder virkeligheden

De første dage i Australien er som et farvefilter over virkeligheden. Alt føles nyt og spændende – lydene, duftene, accenten, naturen. Men når jetlaget fortager sig, og de første billeder er lagt på Instagram, begynder realiteten at banke på.

Man skal finde et sted at bo. Finde job. Forstå regler, søge om skattekort, åbne bankkonto, købe australsk SIM-kort og måske skaffe en bil. For mange 18-21-årige er det første gang, de står helt alene – uden forældre i baghånden og uden de trygge rammer fra gymnasiet eller barndomshjemmet. Pludselig er man ikke længere bare “på eventyr”, men i gang med at opbygge en midlertidig hverdag i et land, hvor alt er anderledes: maden, omgangsformen, klimaet, og ja – selv humor og høflighed.

Hjemlængslen – den usynlige følgesvend

Når virkeligheden rammer, rammer hjemlængslen ofte med den. Det sker i stilheden efter en lang dag på arbejde, når man sidder alene i et hostelkøkken, eller når man ikke helt forstår de lokale og føler sig lidt udenfor.
For nogen varer det kun kort – en naturlig tilpasningsperiode. For andre bliver følelsen tungere. Savnet af vennerne, kæresten, familien, de danske højtider og det velkendte liv begynder at fylde. Og her rammer kontrasten: den frihed, man søgte, bliver pludselig forbundet med ensomhed og tvivl.

Det er ikke fordi, Australien skuffer – men fordi drømmen ofte overser, hvor krævende det faktisk er at starte forfra.

Når hjemlængslen banker på – hvad kan man gøre?

Hjemlængsel er menneskeligt, og for de fleste er det en del af rejsen. Men der er meget, man selv kan gøre, før tankemylderet og savnet får overtaget. Det vigtigste er ikke at lukke sig inde. Ræk ud – men gør det på en måde, der hjælper dig fremad.

For mange unge er det en god idé at søge fællesskab med andre danskere, der står i samme situation. På Facebook findes grupperne @Dansk i Australien og @Danish Church in Australia, begge administreret af Den Danske Kirke i Australien. Her kan man finde praktiske råd, møde andre unge og deltage i arrangementer, som kirkens ungdomsassistent arrangerer rundt omkring i landet.
Derudover er det altid muligt at tage kontakt til præsten i Den Danske Kirke, som er vant til at lytte – også når samtalen ikke handler om tro, men om livet, savnet og det at finde sig selv i en ny virkelighed.

Man kan også vælge at tale med nogen helt uden for den danske boble. I Australien findes der mange anonyme hjælpelinjer og rådgivningstilbud, hvor man kan ringe eller skrive, hvis man føler sig ensom, stresset eller overvældet. Det kan være en befrielse at tale med nogen, der forstår, men som ikke er en del af hverdagen hjemmefra. Ofte hjælper det at høre, at det du føler, er helt normalt – og at tingene faktisk bliver lettere med tiden.

Endelig er der de uformelle fællesskaber – sport, musik, frivilligt arbejde, løbeklubber eller kreative workshops – hvor man kan møde australiere og andre unge fra hele verden. Her kan man langsomt skabe nye relationer, få en rytme i hverdagen og føle sig som en del af et fællesskab. Det er dér, hjemlængslen begynder at miste sit greb, og man opdager, at “hjem” kan være mange steder – også der, hvor man selv vælger at slå rødder for en tid.

At blive voksen – på rekordtid

For mange unge er udlandsopholdet det første rigtige møde med voksenlivet. Man skal tage ansvar, planlægge økonomi, håndtere konflikter, og finde ud af, hvem man egentlig er, når ingen derhjemme kender én.
Det er en brat, men værdifuld opvågning: frihed er ikke bare palmer og surfbræt – det er også regninger, vaskemaskiner og skuffelser.

Men det er også dér, læringen ligger. De fleste vender hjem med noget dybere end solbrændt hud og billeder fra Great Ocean Road. De har lært at stå på egne ben, at fejle, rejse sig og finde ud af, at de kan mere, end de troede.

En rejse ud – og en rejse hjem

Når udlængslen møder hjemlængslen, opstår der et mellemrum, hvor man for alvor vokser. Mange, der rejser ud, opdager, at det ikke handler om at vælge mellem Danmark og Australien – men om at forstå, at begge dele er en del af dem selv.

Det er helt naturligt at savne. Det er helt normalt at have det svært. Og måske er det netop pointen: at rejse ud handler ikke kun om at finde verden – men også om at finde hjem i sig selv.