Eventyr under Australske himmelstrøg
Der findes lande, der ikke bare bliver steder på et kort, men kapitler i ens liv. Australien er sådan et land for mig. Når jeg ankommer, føles det som at træde ind i en gammel drøm, der stadig er lysvågen og klar til at blive levet én gang til. Solen er stærkere her, himlen bredere, og stilheden i outbacken har en vægt, der får én til at trække vejret langsommere.
På mine rejser rundt i landet sammen med danske gæster møder jeg unge Working Holiday-rejsende, der hver især er midt i deres helt eget kapitel. De kommer fra hele verden, fra forskellige baggrunde, med forskellige uddannelser og planer. Men fælles for dem er, at de har valgt modet – modet til at rejse langt, arbejde med noget helt andet end derhjemme, og lade Australien forme dem.
Deres historier rammer mig hver gang. Måske fordi de føles som genspejlinger af en yngre version af mig selv. Måske fordi jeg mærker den samme trang til eventyr, selv nu hvor jeg lever min drøm i treugers stræk som rejseleder. Og måske fordi det bare er umuligt ikke at lade sig smitte af deres håb, energi og glæde.
Her er fire af de møder, der satte sig i mig. Fire unge mennesker, der hver især bærer deres eget eventyr i rygsækken.
I dette indlæg kan du bl.a. læse om:
Anna – bagerpigen der fandt et lille lokalt paradis ved Sydney
Anna er fra Danmark, men da jeg mødte hende første gang i en kystforstad til Sydney, kunne man nemt tage hende for en lokal. Ikke kun fordi hun er solbrun og taler engelsk med den der lidt forbløffende Aussie-betonede intonation, som unge hurtigt suger til sig – men også fordi hun bevæger sig med en naturlighed, som om hun altid har hørt hjemme her.
Hun arbejder i en lille bagerforretning, hvor duften af nybagt brød hver morgen blander sig med duften af havet, der ligger kun få hundrede meter væk. Jobbet får hende ikke bare til at smage på den australske hverdag – det giver hende også en stabil indkomst, frihed til at udforske området og et lokalt fællesskab, hun ikke havde forventet.
Efter arbejde går hun ofte ned til strandens rock pools, hvor bølgerne slår rytmisk op mod stenene, og solnedgangen farver byen gylden. Hun siger selv, at hun kun er i Australien i seks måneder, før medicinstudiet i Aarhus kalder. Men i hendes øjne ser jeg noget andet: en ro, en tilfredshed, en smule modvilje mod tanken om at tage hjem.
”Jeg troede, jeg skulle ud at se verden,” sagde hun med et smil, ”men jeg tror faktisk, jeg fandt et sted, hvor jeg kunne høre til.”
Chloe – antropologen der fandt sit sted i outbackens røde hjerte
Chloe fra England er et levende bevis på, at tilfældigheder kan ændre et helt liv. Hun rejste til Australien efter sit studium i antropologi, mest for at få et pusterum, før hun besluttede, hvad hun ville med sin fremtid. Men så dukkede et guidejob i Yulara op, og resten er historie.
Da jeg møder hende, står hun i rød uniformsskjorte, slidte work boots og en Akubra-hat, som ser ud som om den har siddet på hendes hoved i årevis. Hendes ansigt er smilende, let vindbrunt, og hun har en naturlig autoritet, når hun taler om Uluru, Kata Tjuta og de traditionelle ejere af landet.
”Jeg ville bare prøve noget nyt,” siger hun, mens hun peger ud mod Ulurus massive skygge i aftensolen. ”Men så forelskede jeg mig i stedet.”
Nu kører hun busser fyldt med turister, guider dem gennem Wataarka og Uluṟu–Kata Tjuṯa National Park, og formidler historien om Australiens oprindelige folk med en passion og respekt, der gør indtryk på alle, der lytter.
Det er ikke kun et job for hende. Det er blevet et kald. Og når hun taler om de formationer, der har stået her i millioner af år, og om historien der går endnu længere tilbage, hører man det: hun er præget af stedet. Formet af det.
Kaydee – hollænderen der cyklede til Kings Canyon og fandt sit hjem i naturen
Kaydees historie begynder ikke smukt – den begynder med en bil, der bryder sammen i Darwin og efterlader hende alene, svedig og en smule opgivende på en parkeringsplads. Men i stedet for at give op købte hun en cykel, spændte en lille anhænger bagpå og satte kursen mod det centrale Australien.
To uger senere rullede hun ind i Petermann med støv på benene, blærer på hænderne og en følelse af at have gennemført noget, der nærmede sig eventyrets kerne.
Hun fik job som naturguide og naturforvalter i Kings Canyon i Wataarka National Park. Og hun elsker det.
Når jeg ser hende gå foran en gruppe gæster på Rim Walk eller stå stille og forklare geologien bag de stejle vægge, er der en ro over hende. Hun kender hver plante, hver sten, hvert spor i sandet.
Trods sin unge alder har hun allerede aftjent værnepligt i Holland, og hun fortæller mig, at hun aldrig havde troet, at hendes ”pauseår” fra universitetet skulle udvikle sig til et eventyr, der måske bliver permanent.
”Jeg ved ikke, om jeg tager hjem,” siger hun, mens vi kigger ud over canyonens fald. ”Det her… føles bare rigtigt.”
James – marinbiologen der lever sin drøm på Great Barrier Reef
På en katamaran ud for Cairns møder jeg James fra Canada. Han er barfodet, smilende og levende på en måde, der kun findes hos mennesker, der gør præcis det, de drømmer om.
Han har læst marinebiologi i Toronto, men valgte at tage sin faglighed med ud i virkeligheden i stedet for at lade den samle støv i et laboratorium. Nu arbejder han på Great Barrier Reef, hvor han hver dag dykker, snorkler og underviser gæster i livet under havets overflade.
Da han introducerer os til dagens aktiviteter, taler han med hænderne, kroppen, stemmen – han er begejstring i menneskelig form.
”Tænk at få løn for at lave det her,” griner han. ”Jeg burde betale dem… men sig det ikke højt.”
Hans glæde er smittende. Og når han senere peger ned mod en kæmpemæssig havskildpadde, der glider gennem vandet som et levende urværk, kan jeg godt forstå ham.
Møder, der spejler min egen rejse
Jeg møder mange unge på Working Holiday, men disse fire har sat sig særligt fast, fordi de hver især bærer en del af den drøm, jeg selv engang fulgte.
De minder mig om dengang jeg rejste gennem Australien som ung rygsæksrejsende – når alt var nyt, stort, uvist og helt vidunderligt. Jeg mærker det stadig, når jeg står i outbacken eller ved kysten. De møder vækker længslen i mig, men også glæden. For jeg er stadig her. Jeg lever stadig drømmen – bare i treugers bidder, igen og igen.
Og måske er det netop det:
Du forlader aldrig helt Australien.
Det bliver en del af dig.
Og hver gang du vender tilbage, føles det som at åbne en bog, du elsker – en bog hvor der stadig mangler sider.
Hvad venter du på?
Hvis du drømmer om at rejse ud, arbejde i Australien, opleve friheden, naturen og de mennesker, der gør landet helt særligt – så tag det første skridt.
Læs mine artikler om Working Holiday visum, jobs, bilkøb og alt det praktiske på Bilkøb i Australien (https://bil.downunder.dk) – og begynd din vej mod dit eget australske eventyr.
