AktueltBlogRejsen Rundt

Når nasseri handler om økonomi – og afslører mere end folk tror

Mange af forespørgslerne handler i virkeligheden ikke om fællesskab, landsmandsskab eller eventyrånd. De handler om penge. Eller rettere sagt: manglen på dem.

Der er en helt særlig type opslag, der går igen i de danske Australien-grupper:

  • “Vi er i Sydney over nytår, men vidste ikke at det var så dyrt.”
  • “Kan vi bo hos nogen? Hotellerne er vanvittigt dyre.”
  • “Har nogen en indkørsel vi må parkere i? Det koster en formue i byen.”
  • “Kan vi slå telt op i din baghave? Vi er low budget.”
  • “Din venlighed kan forlænge vores rejse.”

Og dér bliver det interessant.
For hvad betyder det egentlig, når folk skriver:
“Din venlighed kan forlænge min rejse”?

Det betyder, at du skal betale for deres fejllagte budget.
At dit liv i Australien skal kompensere for, at de har undervurderet priserne, sparret for lidt eller brugt for meget.

Det er ikke gæstfrihed.
Det er økonomisk outsourcing.


Fejllagt budget? Eller bare et valgt budget?

De fleste udlandsdanskere ved, hvad Australien koster:
Transport. Leje. Parkering. Caféer. Brændstof. Forsikringer.
Sydney i december? Det er et luksusprojekt i sig selv.

Når nogen skriver “vi vidste ikke, at nytår i Sydney var dyrt”, så siger det mere om deres research end om byens priser.

Og i mange tilfælde handler det ikke om, at budgettet ikke kunne holde.
Det handler om, at budgettet blev lagt efter drømmen, ikke efter virkeligheden.

Derfor ender mange i en form for ufrivilligt – eller halvt bevidst –
begpacking-light.

Ikke ved at tigge på gaden eller optræde for penge.
Men ved at bruge Facebook-grupper som en genvej til gratis bolig, gratis parkering og gratis jul.


Begpacking – men i en dansk version

Traditionel begpacking er nem at spotte:
Backpackere der forsøger at finansiere rejsen ved at tigge på gaderne i billigere lande.

Danskere i Australien gør det sjældent sådan.
Men mekanismen er den samme, bare pakket pænere ind:

  • “Kan jeg sove på din sofa?“
  • “Kan jeg parkere gratis hos dig i seks uger?“
  • “Kan jeg fejre jul hos din familie?“
  • “Vi er low budget – er der nogen der kan hjælpe?“

Det er begpacking med bedre grammatik og et dansk flag-emoji.

Og igen:
Det handler ikke om ond vilje.
Det handler om, at nogen forventer, at andres gæstfrihed skal redde deres rejseøkonomi.


Det er helt i orden at rejse på budget – men det er ikke andres ansvar

Der er intet galt i at rejse billigt.
Der er intet galt i at campere, bo på hostel, gå efter tilbud, spise nudler, vælge long-stay biler eller sove i bilen.

Men der er en forskel på at have et budget – og at forvente at andre skal betale prisen, når budgettet ikke holder.

Det er ikke udlandsdanskernes job at:

  • tilbyde gratis overnatning, fordi hoteller er dyre
  • stille deres indkørsel til rådighed, fordi parkering koster
  • redde en rejse, der er ved at brænde igennem
  • kompensere for manglende forberedelse

Det er ikke kynisk.
Det er sund fornuft.


Den uskrevne regel

Der findes en universel regel i rejseverdenen, som burde stå som pinned post i alle WH- og backpackergrupper:

Det er aldrig en andens opgave at redde dit budget.

Uanset om det handler om:

  • nytår i Sydney
  • parkering i storbyerne
  • dyrt indkvartering
  • manglede opsparing
  • dårlig planlægning
  • overmodigt forbrug

Frank Andersen

Mere end 36 rejser til Australien siden 1989 Forfatter til "Bilkøb i Australien", "Working Holiday i Australien" og romanen "Under Sydkorset: Emilys Perspektiv". Kørt over 100.000 km. i Australien i bil. Freelance rejseleder på rundrejser i Australien og certificeret "Aussie Specialist" gennem Tourism Australia.

Skriv et svar eller en kommentar

Instagram
RSS
Follow by Email