Når nasseri handler om økonomi – og afslører mere end folk tror
Mange af forespørgslerne handler i virkeligheden ikke om fællesskab, landsmandsskab eller eventyrånd. De handler om penge. Eller rettere sagt: manglen på dem.
Der er en helt særlig type opslag, der går igen i de danske Australien-grupper:
- “Vi er i Sydney over nytår, men vidste ikke at det var så dyrt.”
- “Kan vi bo hos nogen? Hotellerne er vanvittigt dyre.”
- “Har nogen en indkørsel vi må parkere i? Det koster en formue i byen.”
- “Kan vi slå telt op i din baghave? Vi er low budget.”
- “Din venlighed kan forlænge vores rejse.”
Og dér bliver det interessant.
For hvad betyder det egentlig, når folk skriver:
“Din venlighed kan forlænge min rejse”?
Det betyder, at du skal betale for deres fejllagte budget.
At dit liv i Australien skal kompensere for, at de har undervurderet priserne, sparret for lidt eller brugt for meget.
Det er ikke gæstfrihed.
Det er økonomisk outsourcing.
I dette indlæg kan du bl.a. læse om:
Fejllagt budget? Eller bare et valgt budget?
De fleste udlandsdanskere ved, hvad Australien koster:
Transport. Leje. Parkering. Caféer. Brændstof. Forsikringer.
Sydney i december? Det er et luksusprojekt i sig selv.
Når nogen skriver “vi vidste ikke, at nytår i Sydney var dyrt”, så siger det mere om deres research end om byens priser.
Og i mange tilfælde handler det ikke om, at budgettet ikke kunne holde.
Det handler om, at budgettet blev lagt efter drømmen, ikke efter virkeligheden.
Derfor ender mange i en form for ufrivilligt – eller halvt bevidst –
begpacking-light.
Ikke ved at tigge på gaden eller optræde for penge.
Men ved at bruge Facebook-grupper som en genvej til gratis bolig, gratis parkering og gratis jul.
Begpacking – men i en dansk version
Traditionel begpacking er nem at spotte:
Backpackere der forsøger at finansiere rejsen ved at tigge på gaderne i billigere lande.
Danskere i Australien gør det sjældent sådan.
Men mekanismen er den samme, bare pakket pænere ind:
- “Kan jeg sove på din sofa?“
- “Kan jeg parkere gratis hos dig i seks uger?“
- “Kan jeg fejre jul hos din familie?“
- “Vi er low budget – er der nogen der kan hjælpe?“
Det er begpacking med bedre grammatik og et dansk flag-emoji.
Og igen:
Det handler ikke om ond vilje.
Det handler om, at nogen forventer, at andres gæstfrihed skal redde deres rejseøkonomi.
Det er helt i orden at rejse på budget – men det er ikke andres ansvar
Der er intet galt i at rejse billigt.
Der er intet galt i at campere, bo på hostel, gå efter tilbud, spise nudler, vælge long-stay biler eller sove i bilen.
Men der er en forskel på at have et budget – og at forvente at andre skal betale prisen, når budgettet ikke holder.
Det er ikke udlandsdanskernes job at:
- tilbyde gratis overnatning, fordi hoteller er dyre
- stille deres indkørsel til rådighed, fordi parkering koster
- redde en rejse, der er ved at brænde igennem
- kompensere for manglende forberedelse
Det er ikke kynisk.
Det er sund fornuft.
Den uskrevne regel
Der findes en universel regel i rejseverdenen, som burde stå som pinned post i alle WH- og backpackergrupper:
Det er aldrig en andens opgave at redde dit budget.
Uanset om det handler om:
- nytår i Sydney
- parkering i storbyerne
- dyrt indkvartering
- manglede opsparing
- dårlig planlægning
- overmodigt forbrug
