Det koster penge at tjene penge – også på FIFO
FIFO er ikke bare “walk in and cash out”.
Hvis du kommer til Australien på Working Holiday-visum med en drøm om at få et vellønnet FIFO-job i mineindustrien, er det fristende at kigge på lønsedlerne først. Australske FIFO-jobs kan være særdeles attraktive for en ung backpacker: gode lønninger, kost og logi betalt på arbejdspladsen og mulighed for at arbejde intensivt i perioder og derefter have fri.
Men der er en vigtig detalje, som ofte forsvinder i fortællingen om de store lønninger:
Du skal først gøre dig interessant for arbejdsgiveren.
Og det kan koste både penge, tid og koncentration.
White Card er kun begyndelsen
Hvis du vil arbejde inden for construction, er et australsk White Card ofte et grundlæggende krav.
Det dokumenterer, at du har gennemført den obligatoriske introduktion til arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladser.
Men et White Card gør dig ikke automatisk interessant for et FIFO-job.
Afhængigt af stillingen og arbejdspladsen kan arbejdsgiveren også forvente, at du har en række andre tickets eller certifikater.
Det kan eksempelvis være:
Working at Heights
Et kursus i arbejde i højden handler ikke bare om at få en sele på.
Du lærer blandt andet at identificere faldsituationer, vælge korrekt faldsikringsudstyr og arbejde efter procedurer, der reducerer risikoen for alvorlige ulykker.
På et minesite kan højden være en del af hverdagen, og konsekvenserne af en fejl kan være alvorlige.
First Aid & CPR
Førstehjælp og hjertelungeredning er naturligvis ikke specielt for FIFO.
Men på en remote arbejdsplads kan afstanden til professionel lægehjælp være betydelig.
Derfor er det værdifuldt at have medarbejdere, der ikke bare kan ringe efter hjælp, men faktisk kan gøre noget, mens hjælpen er på vej.
Du lærer blandt andet at håndtere akutte skader og sygdomstilfælde samt udføre CPR.
Confined Space
Et confined space er ikke bare et lille rum.
Det kan være et område, hvor adgang og udgang er begrænset, og hvor der kan være særlige risici forbundet med eksempelvis iltmangel, giftige eller brændbare gasser eller vanskeligheder ved en evakuering.
Kurset lærer dig at genkende risiciene og følge de procedurer, der skal være på plads, før nogen går ind.
Gas Test Atmosphere
Her bliver det endnu mere konkret.
Hvordan ved du, om luften i et område er sikker at indånde?
Det kan du ikke nødvendigvis se, lugte eller mærke.
På et kursus i gasmåling lærer du at anvende det relevante udstyr og forstå målinger af blandt andet ilt og potentielt farlige eller brændbare gasser.
Det kan være forskellen på en normal arbejdsopgave og en meget farlig situation.
Og der findes mange flere
Listen stopper naturligvis ikke her.
Hvilke tickets du har brug for, afhænger af den konkrete stilling, branche og arbejdsplads.
Der kan eksempelvis være krav eller ønsker om yderligere uddannelse inden for bestemte maskiner, løfteoperationer, arbejdsmiljø, brandbekæmpelse, køretøjer eller andre specialiserede arbejdsopgaver.
Derudover kan FIFO-arbejdsgivere stille krav om eksempelvis lægeundersøgelse, drug and alcohol testing, erfaring eller andre site-specifikke godkendelser.
Der findes altså ikke én universel “FIFO-ticket”, som åbner døren til hele mineindustrien.
Det handler om at bygge en profil, der passer til de jobs, du søger.
Det er en investering
Det kan selvfølgelig være frustrerende.
Du kommer måske til Australien med en begrænset opsparing og har regnet med, at det første FIFO-job skal være det, der får økonomien til at eksplodere.
Men før du når dertil, skal du måske bruge flere tusinde dollars på kurser og certifikater.
Og det er ikke kun pengene.
Du skal bruge dage på kurserne. Du skal møde op. Du skal koncentrere dig. Du skal lære sikkerhedsprocedurer og i flere tilfælde bestå en prøve.
Det er derfor mere korrekt at se det som en investering i din arbejdskraft end som en udgift.
Du køber ikke bare et certifikat.
Du køber adgang til arbejdsopgaver, du ellers ikke nødvendigvis ville kunne udføre.
Men der er noget andet, du køber
Der er faktisk en anden gevinst, som måske er endnu vigtigere.
Du viser, at du vil det.
Forestil dig to ansøgere til det samme job.
Den ene har et australsk CV med hospitality-erfaring og skriver, at han gerne vil prøve FIFO, fordi han har hørt, at lønnen er god.
Den anden har måske brugt nogle uger og nogle penge på at tage relevante sikkerhedskurser. Han har sat sig ind i branchen, fundet ud af hvilke kvalifikationer der efterspørges og møder op med dokumentationen i orden.
Ingen af dem er nødvendigvis den bedste medarbejder.
Men den sidste kandidat sender et ret tydeligt signal:
“Jeg har forberedt mig. Jeg er klar. Og jeg tager det her seriøst.”
Det kan være værdifuldt.
Arbejdsgiveren får ikke kun en person med et stykke papir. Han får en kandidat, der allerede har investeret noget af sig selv i at kunne udføre arbejdet.
Working Holiday betyder ikke nødvendigvis “ufaglært”
Det er måske også værd at gøre op med en anden forestilling.
At du kommer til Australien på et Working Holiday-visum betyder ikke, at du nødvendigvis skal arbejde som ufaglært backpacker.
Australien har et stort arbejdsmarked, hvor forskellige kompetencer og kvalifikationer kan gøre en forskel.
Du kan komme med en faglig uddannelse hjemmefra.
Du kan have erfaring.
Og du kan supplere det med australske tickets og kurser.
Pludselig ser dit CV helt anderledes ud.
FIFO er ikke den nemme genvej
Det er derfor, jeg ville være forsigtig med at planlægge et Working Holiday-ophold ud fra forestillingen:
“Jeg tager til Australien og får et FIFO-job.”
Lav hellere planen sådan:
Hvad kan jeg allerede?
Hvilke kvalifikationer efterspørges?
Hvilke tickets mangler jeg?
Hvad koster de?
Hvor lang tid tager det?
Og hvilke konkrete jobs kan jeg derefter søge?
Så bliver FIFO ikke en drøm baseret på en lønseddel.
Det bliver et realistisk mål med en plan bag.
Perspektivet: Kurset er også en besked til arbejdsgiveren
Det interessante ved uddannelse og kurser er, at værdien ikke nødvendigvis stopper ved det, der står på certifikatet.
Når en ung Working Holiday-ansøger bruger tid og penge på at kvalificere sig, fortæller det noget om personen.
Det fortæller, at vedkommende er villig til at investere i sig selv.
At han eller hun kan planlægge fremad.
At man er parat til at lære noget nyt.
Og måske vigtigst af alt: at man faktisk har gjort noget for at blive klar til det job, man søger.
Det er ikke nogen garanti for et job.
Men i et arbejdsmarked, hvor mange ansøgere måske har nogenlunde samme alder, samme Working Holiday-visum og samme lyst til at tjene penge, kan det være netop den slags signaler, der får en arbejdsgiver til at kigge en ekstra gang på dit CV.
Så ja:
Det koster penge at tjene penge.
Men hvis du bruger pengene rigtigt, investerer du ikke bare i et par stykker papir.
Du investerer i dine muligheder.
Og når du først står på et remote minesite, iklædt sikkerhedsudstyr og med din første FIFO-vagt foran dig, er det måske meget rart at vide, at du ikke bare kom for pengenes skyld.
Du kom forberedt. 🇦🇺
