Maralinga og Woomera: Australiens rolle i atomvåbenhistorien

Maralinga og Woomera repræsenterer to vigtige, men kontroversielle kapitler i Australiens historie. Begge steder blev anlagt som led i samarbejdet mellem Australien og Storbritannien under og efter Anden Verdenskrig, hvor de spillede centrale roller i udviklingen og afprøvningen af avancerede militære teknologier, herunder atomvåben.

Maralinga & Woomera

Maralinga blev etableret i 1956 i det sydvestlige South Australia som et testområde for britiske atomvåben. Her udførte Storbritannien syv atmosfæriske atomprøvesprængninger mellem 1956 og 1957 samt adskillige “minor trials,” hvor farlige radioaktive materialer, som resultat, blev spredt i området. Disse forsøg havde alvorlige konsekvenser for det lokale miljø og den oprindelige befolkning, Anangu-folket, der blev fordrevet fra deres traditionelle land uden konsultation eller samtykke.

Woomera blev anlagt i 1947, knap 500 kilometer nord for Adelaide, som en del af et større missiltestområde, kendt som Woomera Prohibited Area (WPA). Dette enorme område, der strækker sig over 122.000 kvadratkilometer, blev brugt til test af ballistiske missiler, våbensystemer og senere satellitter. Samarbejdet mellem Australien og Storbritannien gjorde Woomera til et af verdens mest avancerede testområder i sin tid.

Atomvåbenpolitikken og lukningen af testområderne

Maralinga blev lukket som atomprøvesprængningsområde i 1967, men oprydningen efter de radioaktive tests blev først påbegyndt i 1980’erne og afsluttet i 2000. I dag er området erklæret sikkert, men skaderne på miljøet og de sociale konsekvenser for Anangu-folket er uoprettelige.

Woomera fortsætter med at være aktivt som testområde, dog med en reduceret rolle. I dag bruges det primært til test af forsvarsteknologi og rumforskning, herunder samarbejder med kommercielle rumfartsvirksomheder.

Kan man besøge områderne i dag?

Maralinga kan besøges via guidede ture, hvor man kan lære om områdets historie og de miljømæssige konsekvenser af atomtestene. Woomera, derimod, er stadig en del af WPA og har begrænset adgang. Byen Woomera fungerer dog som en offentlig base og har et museum, der fortæller historien om stedets rolle i missil- og rumforskning.

Australiens atomvåbenpolitik og Pine Gap

Australien har aldrig udviklet egne atomvåben, men har været en vigtig allieret for Storbritannien og USA i den kolde krigs våbenkapløb. Pine Gap, en tophemmelig efterretningsbase vest for Alice Springs, er en central del af samarbejdet med USA. Basen, der blev etableret i 1970, bruges til overvågning, satellitkommunikation og missilsporing og spiller en kritisk rolle i det globale efterretningsarbejde.

Australien underskrev Traktaten om Ikke-spredning af Atomvåben (NPT) i 1970 og har siden været en stærk fortaler for nedrustning, selvom samarbejdet med atommagter som USA og Storbritannien har rejst spørgsmål om landets neutrale status.

Anmeldelse af filmen Ground Zero (1987): En stærk og provokerende fortælling

Ground Zero, instrueret af Bruce Myles og Michael Pattinson, er en australsk film, der med intensitet og skarphed kaster lys på konsekvenserne af atomprøvesprængningerne i Maralinga. Colin Friels spiller hovedrollen som Harvey Denton, en kameramand, der uventet bliver trukket ind i en mørk sammensværgelse, da han opdager, at hans far, en meteorolog, muligvis blev dræbt for at dække over sandheden om atomtestene i Maralinga.

Filmen blander politisk thriller og psykologisk drama og fungerer som en undersøgelse af magtmisbrug, hemmeligholdelse og de menneskelige omkostninger ved atomvåbenkapløbet. Ground Zero bygger på autentiske begivenheder og kombinerer fiktion med virkelighed for at afsløre, hvordan regeringer og militære institutioner tilsidesatte sikkerheden for både mennesker og miljø i jagten på militær overlegenhed.

En dybere analyse af filmens tematikker

En af filmens stærkeste kvaliteter er dens evne til at konfrontere seeren med etiske spørgsmål om ansvar og konsekvens. Harvey Dentons søgen efter sandheden udvikler sig til en metafor for Australien som nation: Hvordan håndterer et land sin rolle som en lydig partner i et globalt magtspil?

Filmens største styrke ligger i dens realisme. Ved at bruge originale dokumenter, historiske filmklip og interviews med mennesker, der har oplevet konsekvenserne af atomtestene, føles Ground Zero som en dokumentarisk skildring snarere end blot en fiktiv fortælling. Filmen kritiserer samtidig de australske myndigheders medvirken til britiske atomforsøg og påpeger det moralske svigt overfor oprindelige folk, hvis liv og land blev ødelagt uden varsel eller erstatning.

Colin Friels leverer en dybt engagerende præstation som en mand fanget mellem sin personlige historie og de større politiske kræfter, han står overfor. Filmens langsomme opbygning af spænding og afsløringen af skjulte sandheder gør den både tankevækkende og rystende.

Perspektivering til Australiens atomvåbenhistorie

Ground Zero fungerer som en kraftfuld kommentar til Australiens rolle i den kolde krigs våbenkapløb. Maralinga er en af de mest ikoniske og tragiske dele af denne historie. De britiske atomprøvesprængninger i området er ikke blot en historie om miljøkatastrofe, men også om kolonial undertrykkelse. Den oprindelige Anangu-befolkning blev fjernet fra deres land og måtte senere leve med de alvorlige sundheds- og miljømæssige konsekvenser af stråling.

Filmens budskab bliver endnu mere relevant, når det perspektiveres til nutidens Australien. Selvom landet underskrev Traktaten om Ikke-spredning af Atomvåben (NPT), er det stadig en vigtig allieret i USA’s atomvåbenstrategi, især gennem basen Pine Gap. Denne hemmelighedsfulde base har været genstand for debat om Australiens afhængighed af amerikansk forsvarspolitik og landets rolle i global overvågning og militære operationer.

Et spejl for nutidige problematikker

Ground Zero minder os om, at historien om Maralinga og Woomera ikke blot er en fortidens fortælling, men også en advarsel til fremtiden. I en tid med stigende geopolitisk spænding og teknologiske fremskridt inden for våbenudvikling, rejser filmen spørgsmål om, hvorvidt lignende fejltagelser kan gentage sig.

I lyset af Australiens nuværende relationer til stormagter og dets fortsatte militære samarbejde, illustrerer filmen, hvordan politiske valg har konsekvenser langt ud over deres umiddelbare kontekst. Oprindelige folks rettigheder, miljøbeskyttelse og gennemsigtighed i regeringsbeslutninger er stadig aktuelle emner, som Ground Zero formår at sætte i skarp fokus.

Afsluttende bemærkninger

Ground Zero er mere end en film; det er en politisk og etisk udtalelse, der tvinger os til at konfrontere de mørke kapitler i Australiens historie. Filmen skaber et uafrysteligt portræt af, hvordan magt og hemmeligholdelse kan ødelægge både menneskeliv og miljø. Den står som en kraftfuld påmindelse om, hvorfor det er afgørende at lære af fortiden og sikre, at sådanne fejltagelser aldrig gentages.

Maralinga og Woomera symboliserer både teknologiske fremskridt og de mørke kapitler i Australiens historie som testområde for atomvåben og militære eksperimenter. Selvom disse steder har ændret karakter, minder deres historier os om vigtigheden af ansvarlig politik og respekt for oprindelige kulturer. Australiens samarbejde med USA og Storbritannien samt baser som Pine Gap illustrerer landets komplekse rolle i den globale sikkerhedsstruktur.

I sidste ende er Ground Zero ikke kun en fortælling om fortidens uretfærdigheder, men også en opfordring til at tage ansvar for fremtiden.