AktueltBlogRejsen Rundt

Kørekort for udlændinge i Australien

Besøger du Australien som turist, studerende eller på Working Holiday visum, og derfor ikke har et permanent visum, vil du blive betragtet som “gæstechauffører” og kan bruge dit gyldige nationale kørekort til at køre.

Australsk kørekort?

De fleste Australske stater og territorier (med undtagelse er Northern Territory) tillader besøgende at køre på ubestemt tid på deres nationale kørekort, så længe det er gyldigt. Det er kun, når der er en ændring i visum-/statsborgerskabsstatus, eller det lokale kørekort udløber, at der skal tages et australsk udstedt kørekort. I Northern Territory skal en person ansøge om et Northern Territory-udstedt kørekort efter tre måneder eller ansøge om at få dispensation fra at have et lokalt kørekort, hvis man ønsker at fortsætte med at køre. Dette gælder hvis du f.eks opholder dig på en fast adresse i NT i forbindelse med en ansættelse på Working Holiday visum.

Hvad må jeg køre?

Det er vigtigt at huske, at du kun må køre køretøjer, som dit nationale kørekort giver tilladelse til at køre, og at der skal køres i henhold til eventuelle regler for det nationale kørekort.

Husk også at ….

Under kørsel i Australien skal du altid have dit gyldige danske kørekort med dig sammen med enten et Internationalt Kørekort ELLER en engelsk oversættelse.

Hvis dit danske kørekort udløber, kan det være nødvendigt at ansøge om et australsk.

Lokale motorkontorer

For flere detaljer om kørsel i Australien, kontakt det relevante lokale Australske motorkontor.

Læs også

Nedenstående artikler er også værd at tage et kig på:

Frank Andersen

Mere end 25 rejser til Australien siden 1989 Forfatter til En bog om Bilkøb i Australien. Kørt over 60.000 km. i Australien. Rejseleder for rundrejser i Australien.

Skriv et svar eller en kommentar

Instagram
RSS
Follow by Email