Working Holiday ABC
Har du fået et Working Holiday Visum til Australien er der visse forhold du skal forholde dig til før du kan begynde at arbejde. Nedenstående liste går nogle af de vigtigste punkter igennem.
I dette indlæg kan du bl.a. læse om:
Bank Account (Bank konto)
Noget af det første du gør når du er kommet til Australien er at åbne en bank account som du kan overføre penge til hjemmefra og få udbetalt løn til. Nedenstående banker er blandt de mest anvendte banker.
- ANZ Bank
- NAB
- Wetpac
- Commonwealth Bank
Det er ikke et krav at du skal have et Tax File Number for at arbejde i Australien, men skal du gøre brug af den lavere backpacker beskatning og have mulighed for at lave en Tax Return for refundering af evt. overskydende skat, er det en god idé at få det på plads!
Du søger om et TFN her.
Som backpacker beskattes du efter helt særlige regler. Af de føste $AUD 45.000 betales der 15% skat. herefter stiger skatten til 32.5%.
Læs om beskatningen her.
Når indkomståret er omme (slutter 30 juni) og før du rejser hjem igen skal der udfyldes en Tax Return så evt. overskydende skat bliver udbetalt til din konto.
Læs mere om Tax Return her.
Når du tjener penge i Australien betaler din arbejdsgiver ind på din ‘Super’ som er en slags pension. Idet du ikke får glæde af disse midler da du ikke er Australsk statsborger, kan du kræve disse penge tilbage i forbindelse med du forlader Australien igen.
Læs mere om Superannuation her.
Postnummer listen er en liste over de geografiske områder i Australien hvor arbejde tæller med til de 88 dage. Læs artiklen ‘Postnummer Listen‘ for yderligere information.
For at kunne ansøge om et 2nd Year Working Holiday Visa er det et ufravigeligt krav at du har udført 88 eller flere dages ‘Farm Work’ og for et 3rd Year Working Holiday Visa 179 dage eller mere. Der er kun en måde at tælle til 88 og 179.
Læs eksemplerne her.
Søger du arbejde som involverer servering af alkohol og/eller involverer spil skal du have et RSA (Responsible Service of Alcohol) og et RSG (Responsible Service of Gambling) certifikat.
Certifikaterne gælder statsvis, så det skal tages for den eller de stater du ønsker at arbejde i.
I nogle stater kan du tage kurserne online, i andre skal de tages skriftligt ved at møde op på et kursussted.
Læs her hvor du kan tage de forskellige kurser.
Læs også:
- Artikel på ATO’s (Skattestyrelsen i Australien) hjemmeside som forklarer om de forskellige tax rates, fradrag, rettigheder, m.m. som du har som backpacker på et Working Holiday visum.
- Artiklen Hvor søger jeg efter lejebolig i Sydney og omegn? som fortæller lidt omkring leje af bolig i Sydney.
- Artiklen Klædt på til arbejde som giver råd omkring påklædning.
- Artiklen Om at søge arbejde i Australien som har links til forskellige job portaler