1080: Kontroversielt men nødvendigt i Australien

Australien står over for en unik udfordring, når det gælder bevarelse af sit oprindelige dyreliv og økosystemer. Landet er hjemsted for mange unikke arter, men introducerede (invasive) dyrearter som ræve, vilde hunde (inklusive dingoes) og kaniner har forårsaget udbredt ødelæggelse af både miljøet og landbruget. Ét af de mest anvendte værktøjer til at håndtere disse problemer er 1080 bait, en gift, der bruges til at reducere antallet af invasive arter. Selvom det er effektivt, er det også kontroversielt.

Hvad er 1080?

1080 er en gift baseret på det aktive stof natriumfluoracetat, der naturligt forekommer i visse australske planter som Gastrolobium. Stoffet er dødeligt for mange pattedyr, herunder de invasive arter, som giften er målrettet mod. Australske oprindelige dyr har dog udviklet en vis resistens over for stoffet, hvilket gør det muligt at målrette invasive arter uden at skade mange af de oprindelige.

Hvor og hvordan anvendes 1080?

1080 bruges hovedsageligt i landbrugsområder og nationalparker, hvor invasive arter udgør en trussel mod enten husdyr eller truede oprindelige arter. Det udsættes i form af:

• Forgiftet kød: Bruges til at kontrollere rovdyr som ræve og vilde hunde.
• Pellets eller gulerødder: Bruges til at bekæmpe kaniner.
• Airdrop-metoder: I fjerntliggende områder, hvor direkte adgang er vanskelig, distribueres giften fra fly.

Udsætningen er nøje reguleret, og kun uddannede personer må håndtere og anvende 1080 bait. Dette sikrer, at giften ikke skader utilsigtede arter eller kæledyr.

Hvilke invasive arter forsøger man at regulere?

1. Ræve: Introduceret i 1800-tallet til jagtformål. Ræve jager små og mellemstore oprindelige dyr og har bidraget til udryddelsen af flere arter.
2. Kaniner: Introduceret i 1859 og er en af de største trusler mod Australiens økosystem. Kaniner ødelægger vegetation, der beskytter jorden mod erosion, og konkurrerer med oprindelige planteædere.
3. Vilde hunde/dingoes: Dingoes anses for at være invasive i visse landbrugsområder, hvor de angriber husdyr som får og kalve.
4. Vildsvin og geder: Forårsager omfattende skader på vegetationen og ødelægger levesteder for oprindelige dyr.

Rabbit og Dingo Fence: Historisk forsvar mod invasive arter

Foruden brugen af 1080 bait har Australien opført nogle af verdens længste hegn for at kontrollere invasive arter.

• Rabbit-Proof Fence: Bygget i begyndelsen af 1900-tallet for at holde kaniner ude af Vest-Australiens landbrugsområder. Det strækker sig over 3.000 km og blev senere delvist ombygget for at holde også vilde hunde ude.
• Dingo Fence: Et over 5.600 km langt hegn, der adskiller det sydøstlige Australien fra områder med dingoer i nord og vest. Det beskytter især fåreavlen, men har også påvirket økosystemet ved at reducere dingoens rolle som top-rovdyr.

Forholdsregler ved brug af 1080

På trods af dets effektivitet er 1080 giftigt for husdyr og kæledyr som hunde og katte. Derfor tages der strenge forholdsregler, herunder:

• Udsætning af tydelige advarselskilte i områder, hvor 1080 er anvendt.
• Brug af gift på specifikke tidspunkter, når risikoen for utilsigtet forgiftning er lavest.
• Regulering af mængder og placering for at sikre målrettet anvendelse.

Kontroverser og alternativer

1080 er ikke uden kritik. Dyreværnsorganisationer og visse grupper hævder, at giften forårsager en langsom og smertefuld død for de dyr, der indtager den. Desuden er der bekymring for dens utilsigtede konsekvenser for ikke-målrettede arter og miljøet.

Alternativer til 1080 inkluderer:

1. Fysisk indfangning: Effektivt i mindre skala, men tidskrævende og dyrt.
2. Biologisk kontrol: Metoder som myxomatose og calicivirus er tidligere blevet brugt til at kontrollere kaninbestanden. Disse metoder er dog ikke altid pålidelige og kan have utilsigtede konsekvenser.
3. Elektroniske barrierer og overvågning: Moderne teknologier kan hjælpe med at spore og afskrække invasive arter.

Nødvendighed kontra etik

I et land som Australien, hvor invasive arter truer hele økosystemer, er 1080 en nødvendighed, selvom det er kontroversielt. Uden effektiv kontrol kunne mange af de truede oprindelige arter ikke overleve. Selvom alternativer overvejes, findes der endnu ikke en løsning, der er lige så effektiv og skalerbar som 1080.

Afsluttende tanker

Brugen af 1080 illustrerer det vanskelige valg mellem at beskytte oprindeligt dyreliv og tage hensyn til dyrevelfærd. Debatten vil fortsætte, men for nu er 1080 en uundgåelig del af Australiens indsats for at bevare sine unikke økosystemer.

Relevante links om 1080 og invasive arter i Australien

1. Australske regeringsressourcer
   • Australian Department of Agriculture, Fisheries and Forestry – Biosecurity
   • National Pest Animal Management
2. 1080 bait og giftregulering
   • NSW Environment and Heritage – Use of 1080
   • Victorian Agriculture Department – 1080 Pest Animal Bait
   • Queensland Government – Pest animal control methods
3. Invasive arter i Australien
   • Feral Animals in Australia – Invasive Species Council
   • Rabbits in Australia – Australian Government
   • Feral Foxes – Australian Wildlife Conservancy
4. Rabbit-Proof Fence og Dingo Fence
   • Rabbit-Proof Fence (History of Western Australia)
   • Dingo Fence – Queensland Government
5. Biologisk kontrol af invasive arter
   • Myxomatose og calicivirus – CSIRO
   • Biological Control of Pests in Australia
6. Dyrevelfærd og alternativer til 1080
   • RSPCA Australia – Position on 1080 Poison
   • Humane pest control options – PestSmart