AktueltOm Australien

50 mindre kendte facts om Australien

Nedenstående liste angiver 50 knap så kendte facts om Australien. Hvilke kendte du og hvilke overraske dig?

Facts 1 – 50

  1. De australske alper får mere sne end de schweiziske alper.
  2. 90% af alle australiere bor tættere end 50 km. fra kysten.
  3. Tasmanien har verdens reneste luft.
  4. Great Barrier Reef er verdens største økosystem som består af godt 3.000 individuelle rev og kan ses fra rummet.
  5. Australien har mere end 60 vinregioner.
  6. K’gari/Fraser Island er verdens største sandø.
  7. Toget the Indian Pacific som kører mellem Adelaide og Perth har verdens længste strækning af lige spor, som er 478 kilometer.
  8. Great Ocean Road er verdens største krigsmindesmærke.
  9. 80% af de australske dyr er unikke for Australien.
  10. 2.5 km af Uluru befinder sig under jorden. Kun 348 meter er synligt over jorden.
  11. Australien har verdens længste golfbane, Nullarbor Links, som er mere end 1.350 km lang.
  12. I Australien finder du 21 af verdens 25 mest giftige slanger.
  13. Perth er den eneste by i verden, hvor fly kan lande i dens CBD.
  14. Australien er større end vi tror, det er næsten samme størrelse som det kontinentale USA.
  15. Verdens største cattle station Anna Creek Station, ligger i South Australia, og den er større end Israel.
  16. Den første politistyrke i Australien bestod af de mindst kriminelle straffefanger.
  17. I Australien finder du 10.685 strande og det vil tage knap 30 år at besøge dem hvis du besøger en ny strand hver dag.
  18. AFL (Australian Football League) blev opfundet for at holde cricketspillere i form udenforsæsonen, og der er påstande om at spillet muligvis er blevet påvirket af den australske urbefolkning.
  19. Verdens største klippe er faktisk ikke Uluru  men Mount Augustus som ligger i Western Australia, og den er mere end dobbelt så stor som Uluru.
  20. Australien er verdens 6. største land.
  21. Der er 1 million kameler, der strejfer om i Australiens outback, det største antal renracede kameler i verden, og de eksporteres bla. til Mellemøsten.
  22. Du kan flyve fra Perth til Adelaide hurtigere end du kan flyve fra den sydligeste del til den nordligste del af Western Australia.
  23. Der er over 60 forskellige arter af kænguruer, og en joye (babykænguru), når den bliver født, er kun cirka to centimeter lang.
  24. Aboriginal kulturen er den ældste på Jorden – det vurderes at kontinentets oprindelige beboere, aboriginees, har været i Australien i mellem 40.000 og 60.000 år.
  25. Australien har 19 World Heritage (verdensarvs) steder.
  26. 91% af kontinentet er dækket af indfødt vegetation.
  27. 33% af alle australiere er født i et andet land.
  28. Der tales over 300 forskellige sprog og dialekter i Australien, herunder 45 indfødte sprog. Faktisk taler 21% af australierne ikke engelsk derhjemme!
  29. Western Australia huser hvad der menes at være de ældste beviser på liv på Jorden – stromatolitterne.
  30. Australien er det eneste kontinent i verden uden en aktiv vulkan.
  31. I Australien er der to og en halv gange så mange får som mennesker (i 2020).
  32. Australien var det andet land i verden, der gav kvinderne stemmeret i 1902. Det første var New Zealand.
  33. Per indbygger bruger australiere flere penge på spil end nogen anden nation, med over 80 procent af australske voksne, der deltager i spil af en art.
  34. Canberra blev anlagt som Australiens hovedstad, fordi Sydney og Melbourne ikke kunne stoppe med at argumentere om, hvilken by der skulle være hovedstaden.
  35. Australien huser verdens længste hegn, Dingo-hegnet, som er 5.614 km. langt. Oprindeligt blev det opført for at holde dingoerne væk fra områder med græssende får.
  36. De Australske pengesedler anses for at være verdens mest avancerede. De er lavet af Polymer (plast) og er svære at forfalske.
  37. Australien er det eneste kontinent som er dækket af et enkelt land.
  38. Verdens ældste fossiler blev opdaget i Australien og er 3,4 milliarder år gamle.
  39. Australien har cirka 600 forskellige arter af eukalyptustræer.
  40. Australien var en af de stiftende medlemmer af FN (De Forenede Nationer).
  41. Stenhuggere i Australien indførte den 8-timers arbejdsdag tilbage i 1856.
  42. I henhold til aboriginal kultur er det ikke tilladt kvinder at spille på instrumentet didgeridoo.
  43. Giften fra den sky platypus (næbdyr) kan dræbe en lille hund.
  44. Australiens farligste marine dyr er Box Jellyfish og er ansvarlig for flere dødsfald om året end slanger, hajer og saltvandskrokodiller tilsammen.
  45. De eneste to pattedyr i verden, der lægger æg, findes i Australien – echidna (pung pindsvinet) og platypus (næbdyret).
  46. Før menneskets ankomst var Australien hjemsted for megafauna, tre meter høje kænguruer, syv meter lange øgler, hestestore ænder og en pungdyrløve på størrelse med en leopard.
  47. Både kænguruer og emuer mangler evnen til at gå baglæns. Dette er årsagen til at de blev valgt til Australiens våbenskjold – for at symbolisere et land, der altid bevæger sig fremad.
  48. Termitboer, der bla. kan ses i Northern Territory og Western Australia, er de højeste dyreskabte strukturer på jorden.
  49. Australien huser mere end 1.500 arter af edderkopper.
  50. Great Victoria Desert er større end hele Storbritannien.

Frank Andersen

Mere end 29 rejser til Australien siden 1989 Forfatter til "Bilkøb i Australien", "Working Holiday i Australien" og romanen "Under Sydkorset: Emilys Perspektiv". Kørt over 75.000 km. i Australien i bil. Freelance rejseleder på rundrejser i Australien og certificeret "Aussie Specialist" gennem Tourism Australia.

Skriv et svar eller en kommentar

Instagram
RSS
Follow by Email