Tjekliste ved bilkøb

Tjekliste ved bilkøb

24. januar 2019 0 Af Frank Andersen

Når du går på jagt efter en bil til din rejse rundt i Australien er der en del ting du bør forholde dig til. En grundig gennemgang af bilen kan være alt afgørende for køb eller ej.

Nedenstående liste ideholder et antal punkter som du bør være opmærksom på når du kigger på bil. Finder du flere punkter der ikke er i orden er det en god indikation på at du bør overveje en anden bil, eller hvis det er noget der let lader sig ordne på et værksted, at prisen nedsættes derefter eller at reparationer udføres på sælgers regning før overdragelse af bilen.

Gå bilen grundigt igennem før køb
Gå bilen grundigt igennem før køb

Udvendigt

  • Tjek om der er områder på bilen som har nyere maling/lak end det øvrige. Dette kunne være et tegn på at bilen har haft skader, evt. fra en trafikulykke.
  • Tjek forruden for stenslag og revner. Et mindre stenslag kan hurtigt udvikle sig til en gennemgående revne som vil kræve at forruden skal udskiftes.
  • Tjek at sidespejlene er hele og at de sidder ordentligt fast. Det er dødirreterende og langt fra sikkert hvis spejlene har en tendens til at ‘falde’ ned under kørslen.
  • Tjek dækkenes tilstand. Er slid ens eller er der tegn på skævt slid? Dette kan skyldes forkert sporing eller uens dæktryk. Tjek ligeledes hvor meget mønster der er tilbage, min. 2 mm.
  • Tjek at dækkene er parvis ens.
  • Tjek for rust og gennemtæringer. Husk at kigge bag paneler og inderskærme, og tjek bunden og vangerne for rust. Er der steder hvor lakken skaller af kan det være et tegn på at der er rust under lakken.
  • Tjek at ruderne kan rulles op og ned uden problemer.
  • Tjek at alle døre kan åbnes både indefra og udefra.
  • Tjek at bilen kan låses af både med nøgler og fjernbetjening.

Indvendigt

  • Tjek at alle instrumenter og lamper i instrument panelet virker.
  • Tjek at alle sikkerhedsseler virker og at der ikke er slid på selerne. Er selerne ikke 100% i orden kan dette resultere i at man ikke kan få udstedt en Pink Slip i staten NSW.
  • Tjek for rust under bilmåtter og tæpper
  • Gå bilens papirer igennem og vær opmærksom på hvornår bilens registrering skal fornys.
  • Tjek bilens service hæfte og evt. logbog ført af tidligere ejere. Bed om at se kvitteringer for reparationer udført på bilen. Spørg ind til kendte problemer med bilen.
  • Skriv bilens registreringsnummer og stelnummer (VIN) ned, eller tag billede af det. Tjek op på bilen om der evt. er ubetalte bøder på bilen.
  • Tjek at der er et reservehjul og standen af dette. Husk det skal have samme størrelse som de monterede dæk
  • Tjek at der er en ordentlig donkraft og et sæt basis værktøj til bl.a. dækstift.
  • Tjek at kølerhjelmen kan åbnes både udefra og indefra.
  • Tjek at airconditioning/klima anlæg virker
  • Tjek at radio/CD/Bluetooth/AUX virker.

Motor

  • Med en varm motor tjek om der kommer blå udstødning ud når der gasses op.
  • Tjek farven på vandet i køleren. Dette skulle gerne være rent. Evt. brunt grums kunne tyde på en utæt toppakning så der løber motor olie ind i kølesystemet (og omvendt).
  • Tjek standen af olie og kølervæske.
  • Tjek at der ikke er en mocca brun creme når man skruer oliedækslet af. Dette er et tegn på at der kommer kølervæske ind i motoren, f.eks. en utæt toppakning.
  • Tjek at der ikke drypper olie eller andre væsker under bilen.
  • Tjek at der ikke er ‘våde’ områder omkring motorblokken og kølesystemet.
  • Tjek at der ikke kommer olie ud ved trækakslerne.
  • OBS. Hvis en bil er alt for ren i motorrummet kunne dette skyldes at sælger forsøger at skjule evt. læk eller utætheder.

Testkørsel

  • Før prøvekørsel bør du tjekke at oplysningerne på forsikringspapirerne (Green Slip) matcher bilens detaljer.
  • Tjek at positions- nær- og fjernlys samt nummerpladelys virker.
  • Tjek at katastrofeblink virker.
  • Tjek at bremselys og blinklys virker.
  • Tjek at vinduesvisker og vasker virker.
  • Indstil sædet så det passer dig.
  • Tjek at bilen ikke over opheder.
  • Tjek at bilen kører lige ud når du giver slip på rattet.
  • Tjek at bilen ikke bremser skævt
  • Tjek håndbremsen, gerne på en letter skrånende vej. Har bilen automatgear stilles gearvælgeren i N (Neutral). I P (Park) er det bremsen i automat gearkassen der holder bilen.
  • Hvis bilen har manuelt gear, tjek at der ikke er problemer med at skifte op og ned under kørsel.

Tjekliste ved bilkøb i Australien (PDF)