44 timer i Glendambo

44 timer i Glendambo

2. februar 2019 1 Af Frank Andersen

På nuværende tidspunkt havde vi været i Australien i knap 2 1/2 måned. Efter at have arbejdet godt 2 måneder var vi nu startet på turen rundt om Australien, i vores Ford Falcon Stationwagon fra 1981. Vi havde købt den af en forhandler på Paramatta Road i Sydney for $2.999 med 11 måneders registrering tilbage. Indtil videre havde vi kørt mere end 6.000 km. uden problemer. Vi havde sat 2 nye dæk på og skiftet køleren da den gamle var tæret og utæt. Vi ville ikke risikere et banalt nedbrud et sted langt ud for lands lov og ret hvor selv vores UHF-radio ikke kunne være til hjælp… mmen til WordPress. Dette er dit første indlæg. Rediger eller slet det, og begynd herefter med at skrive!

OP GENNEM CENTERET
Vi forlod Port Augusta op ad lørdag formiddag. Morgenen havde vi brugt på at vaske tøj. Det var en stor fejl at komme til Port Augusta på en fredag da alt var lukket i week-enden. Vi kunne ligeså godt fortsætte.
Efter at have tanket bilen satte vi kursen mod opalbyen Coober Pedy godt 500 km. nordpå. En tur på 5-6 timers kørsel, så vi havde masser af tid.
Straks vi forlod byen var vi i den australske Out-back. En forvandling som kom fuldstændig bag på os. Frem for os var en gold og stenet ørken så langt øjet rakte, og midt i den var en stribe asfalt og et sæt togskinner som først stoppede enten i Alice Springs eller Perth. På kortet kunne vi se at vi var på vej igennem et område med mange store saltvandssøer, men de fleste af dem var udtørrede nu. Sidst på formiddagen kom vi til Pimba, det første road-house siden Port Augusta. Vi holdt ind for at spise og få en forfriskning. På nuværende tidspunkt lå temperaturen nær 35ºc og vi havde ikke air-conditioning i bilen. Sveden rendte ned over os selvom alle vinduer var vidt åbne. En times tid senere kørte vi videre og næste stop var i Glendambo, endnu et road-house. På vej dertil gjorde vi stop for at tage billeder, men der var ikke meget andet at tage billeder af end rødt sand og klipper. Vi ankom til Glendambo, og det var tid for endnu en forfriskning, men først skulle bilen tankes, og ruderne vaskes.
Da vi parkere bilen efter den var tanket, bemærkede vi en underlig lyd fra motoren. Vi kunne ikke umidelbart lokalisere lyden, så vi gik ind på cafeteriet for at få noget at drikke.

NÅR DU SER EN LILLE MAND…
Halvvejs mellem Port Augusta og Coober Pedy. En lille oase bestående af 2 tankstationer (Mobil og Caltex), et motel, en pub, en caravanpark og et indbyggertal på ca. 20. Glendambo ligger lige på kanten af Woomera Prohibited Area. Et kæmpe område som amerikanerne brugte til atomprøvesprængninger i årene efter 2. verdenskrig. Herfra er der ørken så langt øjet rækker, og længere. Godt vi ikke skulle være her meget længere. Men sådan skulle det ikke blive. Lyden fra motoren var der stadigvæk, og den var blevet tydeligere. Et par kloge hoveder stimlede sammen under motorhjelmen og kom hverisær med deres bud på kilden til lyden, men uden resultat. Det viste sig at der var et autoriseret RAA værksted på den anden tankstation, så vi kørte bilen derover og spurgte efter mekanikeren. “Han er ude at køre og kommer tilbage om et par timer” lød svaret, så vi kiggede endnu en gang selv på motoren, og kunne ved hjælp af en lille sø under bilen, der blev større og større, konstatere at lejet i vandpumpen var stået af, så kølervandet stille og roligt løb af motoren. Der var ikke andet for end at vente på mekanikeren kom tilbage, så vi satte os ind i cafeteriet på den anden tankstation, og begyndte at skrive postkort. Efter ca. 2 timer kom en nyvågnet mand hen og præsenterede sig som mekanikeren. Han havde ligget og sovet hvilket tilsyneladende var mere vigtigt end at hjælpe os? Han gik ud til bilen, kiggede på pumpen, konstaterede den var defekt, og gik igen. Nej, han havde ingen anden pumpe, men han ville bestille en ny i PA som ville blive sendt op med lastbil. “Hvornår tror du vi kan komme videre herfra?” prøvede jeg ham. “Søndag eller mandag” kom det roligt fra ham. “Når du ser en lille mand stoppe sin lastbil, stige ud og tage en pakke, som han går over og gi’r til mig, og som jeg så monterer i Jeres bil, så kan I fortsætte. Indtil da, nyd opholdet.”

BUNKHOUSE BLUE
Det var mere end vi lige var indstillet på, men der var intet at stille op. Nu kunne vi så vælge hvor vi ville tilbringe natten. Der var Bunkhouse til $12, campingvogn til $30 eller motel til $67. Da vi var optimistiske og ikke regnede med at skulle tilbringe mere end én nat her, flyttede vi ind i bunkhuset som vi troede vi havde for os selv. Vi gik på pub’en for at spise, spille pool, og drikke et par øl. De eneste andre der var tilstede, var nogle af de der arbejdede og boede i Glendambo. Dem hyggede vi os meget fint med. Efter et par timer var det tid til at krybe til køjs, men i mellemtiden var der flyttet 2 mere ind til os. Det var 2 mænd som var på vej fra Adelaide til Darwin for at fiske Barramundi, og det syntes de at de ville underholde os lidt med inden vi skulle sove. Da vi vågnede næste morgen var de allerede kørt videre, men sikken en stank de havde efterladt sig. End ikke gennemtræk i huset kunne få bugt med lugten, så vi bar vores ting ud i bilen igen, men vi skulle jo nok også snart videre. De r skete tilsyneladende ikke noget den dag. Dagen gik med at skrive breve og rydde op i bilen. Der lå en lille dyrepark bag ved motellet. Der gik der nogle kænguruer og emuer rundt til ære for gæsterne. Da det blev hen under aften, stak vi hovedet indenfor i bunkhuset igen, men stanken var der endnu. Der ville vi alligevel ikke sove endnu en nat. Hurtige beslutninger blev truffet så vi lejede et værelse på motellet. Måske vi alligevel kom til at være her længere end beregnet. Hvis vi var her i mere end 48 timer ville vores Road servive fra NRMA betale alle omkostningerne mens vi venter på reperation af bilen. Så var pengene givet godt ud. Det gav os straks lysten til at være her bare lidt endnu. Atter på pub for at spise og drikke,og denne aften var der flere overnattende gæster på motellet, så vi sad og udvekslede løgnehistorier på kanten af Australiens største pejs som var fyret op træstammer. Da vi endelig fandt i seng var klokken mange, så det var skønt at falde i søvn i en rigtig seng. Vi sov længe. Værel set havde vi til klokken 11, så der var tid til en ordentlig morgentoilette. Vandet i hanerne var salt, så der var stillet kander ind med fersk regnvand til at børste tænder i. Nu skulle der bare gå et par timer mere så…. “Hey guyes, your car is ready”. Bare 4 timer mere….., men det var nu alligevel rart at komme videre. Det var godtnok også den dyreste vandpumpe vi havde købt. Pumpen koster normalt $35, vi gav $115 + opholdet.

Vi kørte igennem Glendambo igen 2 måneder senere, denne gang nøjedes vi med at tanke benzin, men da vi kørte derfra stod mekanikeren uden for sit værksted og grinede.

Tekst & foto
Frank & Mette Steen Andersen 1995
Forfattere til bogen “En bog om Bilkøb i Australien”