Krokodiller og slanger
På en rundrejse i Australien i 1995 var vi, i forbindelse med et ophold i Darwin, på en 3 dages tur til Kakadu Nationalpark. Titlen på turen var “5 Waterfalls in 3 days”, og da det var lige efter slutningen på den våde sæson (marts/april) skulle der være masser af vand i disse vandfald. På det punkt blev vi heller ikke skuffede. Dog måtte vi undvære at komme ud til Twin Falls, et af de største vandfald, idet der stadigvæk var for meget vand i floderne på vejen derud, og selv med 4-hjulstrækker og en erfaren chauffør, var disse umulige at krydse.
Dagen før var en 4WD fra en anden tur druknet i en af floderne, idet den snorkel der sidder på køretøjet så motoren kan få luft, var kommet under vand.
Det er lidt af en præmie at få, at komme frem til et vandfald efter længere tids offroad kørsel med mindre end 10 km/t. Skønt at svømme i det forfriskende kølige vand og få vasket sveden af kroppen inden turen igen går tilbage af samme vej som man kom ind.
Midt i Kakadu, ved bredden af Yellow Water River lå en camp som vores turoperatør benyttede sig af. Her stod campinghytter med feltsenge i periferien af en lejrplads med et stort bålsted i midten. Rundt om bålstedet lå kæmpestammer man kunne sidde på, dejlig tæt på den varme ild, for i Kakadu bliver det temmelig køligt om natten.
Første aften i Kakadu blev hele vores hold sendt ned til Yellow Water for at se solnedgang, alt imens vores guide lavede mad til os. Der var en tydeligt afmærket sti hele vejen fra lejren og ned til bankerne af floden. Vi kom ned til floden kort før solen gik ned, og tidsnok til at se glidesporene som krokodillerne efterlader når de glider fra land ned i det grumsede vand. Lidt skræmmende, specielt fordi vi ikke var forberedt på det. Solnedgangen over Yellow Water var fantastisk smuk. Farverne skiftede fra lys gul, over orange til mørk rød, og så var det mørkt. De andre fra gruppen var gået tilbage til lejren, så her stod vi 2 alene i mørket og skulle finde tilbage. Selvfølgelig havde vi ikke en lygte med, for vi havde ikke forventet det blev så mørkt så hurtigt. Vi kunne kun svagt skimte stien i mørket, men pludselig stoppede vi, for foran os lå en stor gren og spærrede vejen. Blot var denne gren lidt anderledes end grene normalt er, for den bevægede sig. Vi kunne ikke se hvad det var, men det måtte være en slange. Der er ingen af os der er bange for slanger og faktisk sker de fleste angreb fra slanger i rent selvforsvar. Dog foretrækker de fleste slanger at flygte frem for at gå til angreb, så da vi ikke havde trådt på den, var vi heller ikke bange for den. Vi ville bare gerne vide hvilken slange vi stod overfor. Skulle en af os alligevel blive bidt er det godt at få den rette modgift med det samme.
Pludselig kom jeg i tanker om at jeg havde mit kamera med. Jeg pegede hen mod slangen og tog et billede. Vi nåede ikke at se slangen i blitz lyset, men den blev så forskrækket at den straks stak af. Resten af turen tilbage til lejren gik uden flere møder med slanger eller kryb.
Det var ellers lidt af en røverhistorie vi kunne fortælle senere på aften omkring lejrbålet, imens flasken med rom gik rundt.
Tilbage i Darwin fik vi fremkaldt filmen og på billedet af slangen var en knap 1½ meter lang Black Tiger som er en temmelig giftig slange, hvis man skulle være så uheldig at blive bidt af den.
Et godt råd, uanset hvor i Australien man rejser, er at lave støj med fødderne når man går igennem højt græs og nedfaldsløv. Man ser ikke mange slanger, for de fortrækker længe før du når frem til dem, på grund af larmen. Skulle du være så uheldig at træde på en slange, opdager du det sikkert først når du letter foden fra den igen, og den pisker af sted gennem græsset for at komme væk. Camperer man i Australien og vil lave bål, er det en god ide at vende træstykker med fødderne før man samler dem op. Dermed sikrer du dig at der ikke ligger en slange, skorpion, edderkop eller andet kryb under det. Når du tager støvler på om morgenen er det en god ide at ryste dem eller banke dem mod hinanden før man tager dem på. Jeg har drevet adskillige edderkopper på flugt på denne måde. Igen er sandsynligheden for at blive bidt lille. Oftest bliver de trådt ihjel før de når at bide, men alligevel….
Der er ikke meget at være bange for i Australien, når blot man tænker sig om og bruger sund fornuft.
