Planlæg salg af din bil

Planlæg salg af din bil

4. februar 2019 0 Af Frank Andersen

En ting er sikkert, har du købt en bil til din rejse rundt i Australien, skal du også sælge den igen. Derfor er det en god idé at planlægge salget i god tid for at nedsætte salgstiden.

Nedenfor har jeg lavet en kort liste over ting der sagtens kan forberedes i forvejen, og som vil gøre det nemmere når tiden kommer, og du forhåbentligt kan sælge din bil på kortest mulig tid, til bedst mulig pris:

  • Tag nogle gode og beskrivende billeder af bilen. Hvordan gør du bilen attraktiv? Sælg bilen med en god historie som gør at det er din bil man vil ha’. 8-10 billeder er passede.
  • Skriv en udførlig liste over bilens egenskaber, gerne i positive vendinger.
  • Lav en udførlig liste over det ekstra udstyr der følger med. Camping udstyr, reservedele, værktøj, etc.
  • Lav en udførlig liste over service og vedligehold du har foretaget med dig som ejer. Før logbog over alle dine udgifter og gem alle kvitteringer for service og reparationer.
  • Vær ærlig, både i forhold til hvad det er du sælger og hvor meget du forlanger for det. Hellere sætte prisen realistisk og sælge den hurtigt end stædigt holde fast i en urealistisk salgspris, uanset hvad du selv har betalt og haft af udgifter. Dine oplevelser med bilen vægter mere end om du får de ekstra $500 Dollar for den.
Når bilen skal sælges igen
Når bilen skal sælges igen

Annoncer din bil til salg op til 90 dage før

Her på siden kan du sætte din bil til salg op til 90 dage før din hjemrejse. Du kan redigere din annonce så den hele tiden afspejler din bil, udstyret og din forventede salgspris. Det giver potentielle købere mulighed for at vise interesse for din bil, ovenikøbet før de selv er kommet til Australien. Ikke tosset hvis bilen bliver solgt på forhånd og alt du skal sørge for er at overdrage bilen samt sørge for omregistrering for den nye ejer.
Sæt bilen til salg her.

Jo dyrere bil, jo længere salg

Når man kigger på udbuddet af biler til salg er der i sagens natur flest billigere biler. SUV’er og 4WD’er er væsentligt dyrere at anskaffe, koster mere at vedligeholde, er dyrere at reparere og dyrere i forhold til brændstof. Dermed er de også sværere at sælge igen. De fleste rejsende budgetterer med at skulle købe en bil til $2-3.000 AUD, så der er selvfølgelig flest købere til de billigere biler som Station Wagons, varebiler der er indrettet til at sove i og mindre SUV’er.

Har du kastet dig ud i et spændende 4WD eventyr og investeret i et køretøj til mere end $10.000 AUD, må du også påregne at det kan tage længere tid at sælge og at du måske skal tage et større tab end du havde forventet.

 det er vigtigt at man tager alle forhold med i sine overvejelser og at man forholder sig til, at uanset hvad man sælger sin bil for, er det rejsen du har foretaget dig i den der er det vigtigste

Man kan enten købe bil med hjernen eller med hjertet, men det er vigtigt at man tager alle forhold med i sine overvejelser og at man forholder sig til, at uanset hvad man sælger sin bil for, er det rejsen du har foretaget dig i den der er det vigtigste. Rejser har omkostninger og sammenholder du dine udgifter med prisen for at leje en tilsvarende bil/camper/4WD i en tilsvarende periode vil du hurtigt indse, at selv med et mindre eller større ‘tab’ ved salg, har du sparet mange penge.

Omkostninger i forbindelse med salg.

Der er forskellige omkostninger forbundet med salg af bilen. Sælger du f.eks. i staten NSW skal der udstedes en Pink Slip på bilen. Dette er lidt som en syns rapport, og her vil eventuelle fejl og mangler som skal udbedres være anført. I Queensland skal der udstedes et Road Worthy Certificate.

Jo bedre stand din bil er i og jo lettere den er at gå til (rengjort, serviceret, m.m.) jo lettere er det for købere at vurdere om de skal købe din bil.

Hvem skal nyde fordel af dine reparation og vedligehold?

Min personlige holdning er at jeg ligeså godt selv kan drage fordel af de reparationer og vedligehold der udføres på bilen. Sæt nye(ere) dæk på i starten af din rejse frem for at skulle skifte dækkene for at kunne sælge bilen. Få løbene serviceret bilen og nyd at bilen kører uden problemer. Sørg for at få skiftet eller smurt og efterset bremserne så du kører rundt i en sikker bil.

car maintenance

Fremvis din logbog til købere og fortæl hvordan du løbene har vedligeholdt og serviceret bilen. Det skaber tillid og tryghed at du er ærlig omkring din bil, og at du signalerer at du ikke har sparet, så bilen nu er nedslidt, og skal have den helt store tur for at kunne komme rundt én gang til.

Budget for uforudsete udgifter

Det er vigtigt at du budgetterer med reparation og vedligehold af bilen så ikke det ødelægger dit budget og evt. forkorter din tur fordi du ikke havde afsat penge til nye dæk, en ny køler, udskiftning af bremser eller støddæmpere! Jeg anbefaler et budget på $2-3.000 AUD. ‘Better safe than sorry.’