På opdagelse i Melbourne
Går turen til Melbourne venter der dig et væld af oplevelser og spændende steder du kan besøge. I nedenstående artikel prøver jeg at beskrive nogle af steder der kan nås fra centrum af Melbourne og som ville være passende at besøge på en 1-3 dages tur til staten Victorias prægtige hovedstad.
I dette indlæg kan du bl.a. læse om:
Federation Square (Fed Square)
Federation Square ligger lige overfor Flinders Street Station ved bredden af Yarra River som løber gennem Melbourne. Her finder du turistkontoret og det er også her byens borgere samles og ser de store sportsbegivenheder på storskærm og fejrer bla. Australia Day (26. Januar). Her finder du også et væld af små hyggelige caféer, så starter din tur rundt i Melbourne her, kan du passende tanke op til en god dag forude.
Link til Fed Square’s hjemmeside
St. Paul’s Cathedral
Lige overfor Federation Square finder du den smukke St. Paul’s Cathedral. På en varm dag eller en dag hvor regnen siler ned er her godt at søge ly og samtidig få et kig på den utroligt smukke kirke. Læg især mærke til den store smukke glasmosaik i indgangspartiet. Det skal nydes indefra så man kan se de mange smukke farver.
Læs mere om kirken her.
Hosier Lane og street art
Hvis man som jeg er interesseret i street art og vægmalerier bør man absolut tage et smut i Hosier Lane som ligger til højre for St. Paul’s Cathedral, overfor Federation Square. Her finder du noget af den bedste street art Melbourne har at byde på.
Læs mere om Melbourne’s street art i denne artikel.
Melbourne Arts Precinct
Går du over Yarra River fra Fed Square kommer du over i det område af Melbourne hvor de store museer og gallerier ligger. Her finder du bl.a. Melbourne Arts Centre, National Gallery of Victoria og NGV Contemporary.
Shrine of Remembrance
Fortsætter du sydpå af Skt. Kilda Road kommer du ned til Shrine of Remembrance, et kæmpe mindesmærke for de der ofrede deres liv i krigene som Australien har deltaget i. Her holdes også ANZAC Day og Remembrance Day Ceremoni hvor der nedlægges kranse for at ære og mindes de faldne.
Link til monumentets hjemmeside
Melbourne Botanical garden
Den botaniske have ligger ligeledes ud til Yarra River og anses for at være en af de prægtigeste botaniske haver i Australien. Haven blev grundlagt i 1846, da jord blev reserveret på sydsiden af Yarra-floden til en ny botanisk have. Den strækker sig over 38 hektar, der skråner til floden med træer, havebede, søer og græsplæner. Her er der mange der løbetræner og på plænerne dyrkes der Yoga